Septemberkassen

  • Tilbud
  • Normal pris 499,00 kr


Vinuniverset introducerer nu månedlige vinkasser. Den første vinkasse er intet mindre end seks af vores absolut bedst sælgende vine. Og samtidig også seks af de vine, som vi selv elsker og mener leverer en absolut høj kvalitet til pengene.

Af hvidvine er vi i Tyskland, da de simpelthen bare producerer hvidvine af høj høj klasse. Vi har i denne kasse en JuWel Riesling fra skønne Juliane Eller og en pivfrisk Sauvignon Blanc fra Weingut Hörner.

De røde er lidt mere spredt med repræsentanter fra de klassiske europæiske vinlande; Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland.

Med andre ord, denne månedskasse giver dig et rigtig fint indblik i kvaliteten af de vine, som du kan finde i sortimentet hos Vinuniverset.

1. Steinbock Sauvignon Blanc, Weingut Hörner

Sauvignon Blanc fra Hörner er en absolut klassiker! Flygtig, frisk og nem at drikke med noter af lime og grønt æble. Man undrer sig altid over, hvor hurtigt sådan en flaske er væk. Denne får de store Sauvignon Blancs fra New Zealand til at blegne når prisen tages med i betragning!

2. JuWel Riesling, Juliane Eller Weine

En fantastisk riesling fra Juliane Eller. Her giver hun os en riesling med smukt samspil imellem friske frugter, afrundet med en klassisk riesling syre. Vinen er alt andet en kedelig - og er du til riesling vil du elske denne flaske.

4,5 point af Houlberg vidner om et højt niveau af en basisriesling.

3. Pinot Noir, Weingut Karl May

Harmonisk og elegant - Pinot Noir når det er bedst. Denne vin fra Karl May er temmelig rank med en frisk kirsebærfrugt. En klassisk Pinot Noir som rammer spot-on i klassen.

Flotte 4 point af Houlberg på denne entry level Pinot Noir.

4. Le Manpot, Domaine Bassac

Økologisk powervin fra Languedoc i Sydfrankrig. Dejlig krydret vin, men uden at være klodset eller ude af balance. Passer fremragende til tungere retter. 

Et herligt klassisk blend på Syrah, Cabernet Sauvignon og Merlot.

5. Rebel.lia, Bodegas Vegalfaro

Her får du vinen som blev kåret til den bedste økologiske spanske rødvin i 2018! 

Vinen er fra Utiel-Requena, som ligger vest for Valencia i Spanien. Et knapt så kendt område i Spanien, men et virkelig interessant område. Rebel.lia vinen er tæt og stærk, men med en smule mere kakao og kokos end den kommercielle Tempranillo. Frugten er lidt anderledes. Her dominerer de røde bær og med14% er det en herlig kraftig spansk vin.

6. Mouth Bomb, Zio Porco Wines

Denne mundbombe er krydret, frugtig og stadig rund i smagen.
En herlig kraftfuld vin, men ikke for sød og svesket som man ellers kender de røde fra Veneto-egnen (uden at nævne navne...)! 
Den kommer ufiltreret i flasken og er dyb rubinrød. Ledsaget af aromaer af kirsebær, mørke frugter og tobak. 

 

Pakken indeholder 6 vine