Vin abonnement hos Vinuniverset.
Vi bestræber os på at give vores abonnenter mest muligt vin for pengene og altid at præsentere nye og spændende vine for jer!
Derfor kører vi et helt enkelt koncept, hvor vi sender 12 vine per leverance – og så kan du selv bestemme om du vil have en kasse hver måned, hver anden måned, hver tredje måned.
Vi udvælger vinene iblandt vores egne producenter, men vil også sende dig spændende vine som vi tester, har købt gode restpartier af – eller har på vej ind i sortiment.
Kort sagt – du får de bedste af alle de mange vine som vi smager.
Når vi sender 12 vine ad gangen reduceres kostprisen på fragt – og derfor kan vi sende pakker med omkring 20-25% besparelse i forhold til markedspriserne.
Din pris per pakke med 12 vine er 1.200,- kroner, inklusiv moms og levering til døren.
Nedenfor har vi samlet de oftest stillede spørgsmål omkring vores abonnement, men noget er uklart – så skriv til os på info@vinuniverset.dk
Er der binding på abonnementer?
Nej! Vi har ikke binding på vores abonnementer. Du kan med andre ord opsige dit abonnement fra gang til gang.
Dog skal vi have opsigelsen senest d.15. måneden før din næste kasse kommer.
Hvilke vine modtager jeg?
Du vil modtage vine som vi kan stå på mål for og selv nyder at drikke. Vi er vinnørder, der elsker at smage en masse vin og det vi kan lide prøver vi at få i sortiment.
Abonnementskasserne vil skifte fra gang til gang, alt efter sæson og hvad vi kan finde af gode sager.
Det eneste vi vil garantere er at du vil få 12 vine, som er fantastiske til prisen!
Sammen med vinen vil du hver gang modtage en .pdf på mail, hvor der står lidt mere information omkring vinene – og hvorfor vi gerne vil have dig til at smage dem.
Du vil også modtage en fast rabatkode, hvor du kan købe de fleste af flaskerne fra abonnementskassen med 15% rabat på Vinuniverset.dk
Leverer i til døren?
Ja! Ingen gider at slæbe 12 flasker hjem fra pakkeshoppen. Derfor leverer vi alle abonnementskasser til døren, uden ekstra omkostninger.
Hvis du ikke er hjemme når pakken bliver forsøgt leveret, og heller ikke har tilmeldt dig Post Nords ”modtager flex”, så vil du kunne afhente den på nærmeste Post Nord indleveringssted/pakkeshop.
Hvornår modtager jeg min første pakke?
Vi afsender pakkerne omkring den første hver måned.
Hvis du bestiller på hjemmesiden vil du altid modtage den første pakke i starten af den næste måned, og herefter med det interval du selv angiver i bestillingen.
Hvis vi er i tvivl – så tager vi fat i dig.
Opsigelsesperiode
Når du har valgt hvor ofte du vil have din abonnementspakke, vil vi automatisk blive ved med at sende vin og fakturere dig, indtil du opsiger aftalen.
Opsigelsen kan ske på mail til info@vinuniverset.dk og skal være os i hænde senest d.15 i måneden. Dette skyldes at vi ofte køber specielle vine ind til abonnementskunderne og derfor har brug for at vide hvor mange vi skal sende til.
Betaling
Du vil sammen med din oversigt over vine modtage den månedlige faktura, som kan betales via Mobilepay eller bankoverførsel.
Fakturaen bedes betalt indenfor 8 dage.
Vi håber at du vil benytte dig af vores abonnementsservice – som vi bestræber os på hele tiden at forbedre.