Den skønne og dygtige "Winzerin" Juliane Eller, der bl.a. har stået i lære hos den ekstremt anerkendte Klaus-Peter Keller i Rheinhessen, har lavet en virkelig lækker rødvin på Spätburgunder (Pinot Noir). Vinen er blød i strukturen, men aldrig kedelig. I næsen møder du søde noter af kirsebæryoghurt og vanilje, og så kommer der lidt bitter mørk chokolade til. På tungen er den frisk og knasende.
Det er en rigtig hverdagsvin, der altid smager godt, men som sagtens kan komme på bordet til middag. Prøv den til en stor skål pasta med mange venner omkring bordet.
Vinen føres desuden eksklusivt af Vinuniverset.
Ligesom med de andre Juwel vine er der tale om knaldgod vin til en skarp pris.
Vin: Rødvin
Druesort: Spätburgunder
Karakter: Blød, frisk og saftig
Mad: Pasta, vegetar, kylling, lyst kød
Land: Tyskland
Producent: Juliane Eller Wine
Region: Rheinhessen
Årgang: 2022
Alkoholindhold: 13,50% vol.
Allergene: indeholder sulfitter